Vermeiren 1

Vermeiren, den belgiske fabrikant af rullestole og produkter til hjemmepleje, var en af de første virksomheder, som købte en Panasonic AW7000 svejserobot på en introduktion af Panasonic svejserobotter på Technishow 1998.

Siden dengang har firmaet Vermeiren hos Valk Welding købt 6 Panasonic svejserobotter til produktionen, som dengang fandt sted i Belgien; senere flyttede en del af robotterne med til Polen i forbindelse med flytning af produktionen dertil, hvor der senere er leveret yderligere 20 stk. “Den attraktive pris og den support, som Valk Welding kunne yde, var for os en god grund til at vælge Panasonic,” fortæller Patrick Jespers, chef for forskning og udvikling, som dengang oplevede ibrugtagningen af den første svejserobot i 1988.

På grund af den stigende konkurrence fra lavtlønslandene blev Vermeiren tvunget til at foretage en kritisk analyse af produktionsomkostningerne. Selvom bøjning og svejsning af stellene kun er en lille del af produktionsprocessen, resulterede robotiseringen af svejseproduktionen i en betydelig besparelse. Seks år senere besluttede rullestolsfabrikanten sig til at flytte hele produktionen til Polen på grund af de signifikant lavere lønomkostninger der. “Betrækning, produktion af hjul og samling er fortsat arbejdsintensive aktiviteter, som giver få muligheder for automatisering, ” forklarer Patrick Jespers.

Prisen var afgørende

“Det var faktisk den første svejserobot, vi købte. At arbejde med robotter var dengang fuldstændigt nyt for os. Vi valgte Panasonic i stedet for et tysk fabrikat på grund af prisen. Desuden kunne vores medarbejdere følge et kursus hos Valk Welding Belgien i Schoten, som ligger tæt ved vores bopæl,” forklarer Patrick Jaspers. Dengang var robotterne udstyret med to pneumatisk betjente klapborde, og der var ikke tale om H-rammer. Positioneringen af robotten og klapbordene skulle derfor ske så præcist som muligt for at sikre, at vi i videst muligt omfang kunne beholde de eksisterende programmer.

Etablering af Reha-Pol-A

Ved opstarten af vores polske filial medio 1994 flyttede vi nogle svejserobotter fra fabrikken i Kalmthout med til Polen. Fagfolk fra Valk Welding stod for installationen. Wim Rombeek, som dengang arbejdede som konsulent hos Valk Welding, fortæller: “Valk Welding har hjulpet med at demontere robotsystemerne i Belgien og genopstarte dem i Polen hurtigst muligt. Dengang kørte montører fra Valk Welding sammen med vores medarbejdere på regelmæssige tidspunkter ca. 1000 km til Polen for at sørge for den nødvendige opfølgning. Efterhånden blev dette arbejde overtaget af lokale medarbejdere og medarbejdere hos Vermeiren og Valk Welding fra Tjekkiet.”

Vermeiren%202.jpg

Polens største produktionssted

Nu er Polen Vermeirens største produktionssted i Europa. Patrick Jespers: “I Belgien udfører vi kun ombygning og tilpasninger af rullestole og hjælpemidler. At man bruger svejserobotter hos Reha-Pol-A skyldes ikke så meget, at man skal spare udgifter til arbejdsløn, sådan som det er vigtigt i Vesteuropa. Her tænker man udelukkende på effektiviteten. “De 20 svejserobotceller yder et højt konstant output i treskiftsdrift, og det kan man ikke nå med manuel svejsning. Desuden spiller den konstante, høje svejsekvalitet en vigtig rolle ved denne type produkter.”

Konstant fornyelse

Fra starten i 1994 har Valk Welding leveret 23 svejserobotter, hvorved teknisk forældede svejserobotter bliver udskiftet med nye. ”Ældre typer blev ved med at producere, indtil der opstod for mange tekniske problemer for at de kunne være i drift længere. Den kendsgerning, at en robot er afskrevet efter nogle år, er ingen grund til at erstatte den med en ny”, afslutter Patrick Jespers. Den ældste Panasonic svejserobot, som stadig anvendes hos Reha-Pol-A, er fra 1996.

vermeiren%203.jpg

 

 

 

 

Anmodning om oplysninger.

Tilbage til oversigt